|
Hypnose og Hypnoterapi
Hvem tilbyder hypnose? I Danmark bruges hypnose af følgende faggrupper: Læger, Sygeplejersker, Jordmødre, Tandlæger og Psykologer. Det er ikke et krav, at man skal have en mellemlang eller lang videregående uddannelse for at praktisere hypnoterapi. En typisk hypnose uddannelse er nomineret til ca. 120 lektioner. Det er ofte inden for den private sektor man benytter hypnose. De fleste hypnoterapeuter er medlem af en forening, der stiller krav til deres faglighed og etik. Internationalt kan bl.a. nævnes NGH, National Guild of Hypnotists.
NGH Into Hypnosis er medlem af NGH, det betyder at du er sikker på en høj standard. Du kan hente det etiske kodeks her. NGH har også et dansk kontor og hjemmeside.

Hvad er hypnose
"Hypnose er en tilstand af koncentreret opmærksomhed." Citat J-J.Gravesen. Hypnose og Hypnoterapi.
Hypnotisøren vil derfor sørge for, at klienten kommer i en tilstand med dyb koncentration. Når klienten er i hypnose, er der direkte adgang til ressourcerne. Herved skabes en forståelse og sammenhæng og klienten opnår at helbrede sig selv. Klienten kan omdanne smerte, sygdom, kvalme, vaner eller fobier til positive reaktioner. Kroppen og sindet vil til enhver tid gøre alt for at hjælpe klienten til at få det bedre. Mønstre der er kringlede, krogede eller omveje eller misforståelser vil blive gjort forståelige for klienten. Samarbejdsaftaler og spirer i sindet vil blive iværksat under hypnosen og klienten vil bevæge sig hen ad en vej fyldt med muligheder.
Inden hypnosen starter fuldt ud, vil klienten blive testet for hypnose evnen i relation til hypnotisøren. Her testes for: reagerer klienten på opfordringer, følger klienten anvisninger, følger kroppen anvisninger. Det vil typisk være noget med, at klienten vil blive fortalt, at den ene arm er tungere end den anden. Der findes mange måder at teste på inden hypnosen. Når klienten bliver hypnotiseret, vil der også være indbyggede test. Klienten vil blive bedt om, at tallene vil forsvinde, når han forsøger, at tælle dem. Eller at øjnene vil forblive lukkede, når klienten prøver at åbne dem. Nogle klienter vil bevare en del kontrol under hele hypnosen, mens andre klienter formår at give slip på kontrollen og opnår dybere hypnose stadier. Det er hypnotisørens opgave at hjælpe klienten med denne frigørelse. Men mennesker bærer på forskellige historier og nogle klienter har behov for at være meget tilstede i vågen tilstand, dette kan sagtens skabe resultater under hypnose alligevel. Klienten vil hele tiden blive spurgt om: "er det okay for dig at...". Klienten vil selv formulere ord og løsninger, dette gøres ved hjælp af en særlig spørgeteknik hypnotisøren har. Klienten vil på denne måde sammensætte en ny og fremtidig spændende vej og selv fastsætte rammer, regler og normer. Når jeg hypnotiserer klienter vil det være en helt naturligt proces at klienten vil blive bedt om at tale med forskellige dele af sig selv, det kan være "sygdomsdelen", "kvalmedelen", "delen af mig, der beder mig om at spise" osv. Klienten vil også i nogle tilfælde blive bedt om at gå tilbage til en tidligere situation eller hændelse, der har alt at gøre med at klienten eks. bider negle eller bliver ved med at møde de forkerte mænd, bliver ved at være jaloux eller have mareridt.
Hvor mange timer skal man hypnotiseres? Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange gange det kræves for at blive røgfri, opnå vægttab mm. Det er meget individuelt. Det kommer an på hvor langt klienten allerede er nået i forhold til emnet. Nogle klienter har kun behov for en samtale og løser selv resten. Mens andre har behov for flere sessions og mere støtte for at gennemføre sine mål. Man må gøre op med sig selv, hvad man er villig til at sætte i værk. Jeg synes man skal vælge et forløb, der strækker sig over et antal gange, hvilket giver mulighed for at evaluere og sætte nye handlinger i værk.
Søg selv mere viden om hypnose Artiklerne er på engelsk, brug google oversætter, hvis du har svært ved at læse engelsk.
Rygning Vægt
|
|